Lidt om service …

 

Roser er røde, violer er blå.

Du vælger farven hos Mester K!

Du kan altid trække på min ekspertise og faglige viden, jeg har i årenes løb malet stort set alt og deltaget i alt fra de kæmpestore nybyg- og renoveringsprojekter til ganske små opgaver og ikke mindst en hel masse i mellem, og jeg giver meget gerne gode råd om alt fra mulige indretningsløsninger over farvesætning til gør-det-selv opgaver – jeg kan faktisk slet ikke lade være!

Jeg maler med respekt, grundighed og byggaranti!

Dig og dine ting behandles altid med respekt. Alt dækkes grundigt af og ryddes op, så du næsten ikke kan se maleren har været der – altså lige bortset fra, at dit hjem bagefter er funklende nymalet.

Som en ekstra sikkerhed for dig er Mester K ApS også medlem af Byggaranti-ordningen under Dansk Byggeri. Den kan du læse mere om her.

Fremtidssikret malerarbejde!

Hvis du ønsker det, udleveres nogle små bøtter med reparationsmaling til de småskrammer der uundgåeligt vil opstå i tidens løb, og hvis der anvendes specielle produkter eller farvekoder til din opgave vil disse fremgå af det tilbud og/eller faktura du modtager – så kan vi let finde det frem igen, hvis du f.eks. får behov for en senere reparation.

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close